3D metal print

Der er stor fokus på og interesse for 3D printning af emner/komponenter i plastic, men også metalprintning viser nye muligheder, som optimerer både proces, emnets funktion og materialeforbrug.

 

På VTM messen i Odense, demonstrerede Jens Bech-Jensen RENISHAW´s optimerede AM lasersmeltesystem til automatisk komponentproduktion, hvor man kan printe komplekse metalkomponenter direkte fra 3D CAD data: Hurtigere og mere præcis styring af laserstrålen, som giver højere produktionshastighed uden at slække på nøjagtigheden.

Dertil kommer at laserstrålen er reduceret til 70μm diameter, så metaller med højere smeltepunkt kan anvendes, fra rustfri stål, nikkellegering til kobolt chromlegering o.a.

 

F.eks.  har Land Rover i samarbejde med RENISHAW inkorporeret 3D metalprinteren i sin produktion.

”Vi bruger 3D printere på forskellige niveauer”, siger projektleder George Sykes, ”Vi kan fremstille prototyper inhouse - det er en stor hjælp i udviklingsprocessen, så vi selv kan finjustere design inden endelig produktion sættes i værk - derved spares der penge i processen.

En af de første komponenter, Land Rover/Renishaw teamet skabte, var en standard remskive kappe til en trisse i en stiksværdshejs. Det indebar en højkomprimeret belastning og der var brug for stor slidstyrke og robusthed. Derfor var metal et oplagt valg.

Alle højstyrke metaller har en høj densitet, så for at holde vægten nede blev designet en hul konstruktion, som ville have været meget besværlig at lave på anden måde end med 3D print.

 

”Der er et enormt potentiale mht. at effektivisere og samtidig mindske vægt og materialeforbrug”, siger Andy Clayton, cheftekniker hos Land Rover, ”Hydrauliske væsker har problemer med f.eks. skarpe hjørner og det giver effekttab. Med 3D print kan man bl.a. fremstille bløde rundinger og komplicerede former”.

 

RENISHAW har fremstillet adskillige produkter til hydraulisk brug. Uden at afsløre for meget om selve designet skyder teamet på, at vægten på deres designs bliver reduceret med ca. 60% og effektivitet med mere end 20%.

AM 400 3D metalprinteren udmærker sig ved at kunne printe komplekse metalkomponenter direkte fra 3D CAD data:

■   400 W optisk system, som reducerer strålediam. til 70μm

■   Patenteret atmosfæresystem og lavt argon forbrug

■   Høj produktionshastighed med hurtigere scanhastighed

■   Nemt og hurtigt skifte af metalpulver - ubrugt pulver kan regenereres

■   Optimerer designmuligheder

 

Renishaw leverer en række metalpulvere i høj kvalitet, omfattende rustfri stål, værktøjsstål, nikkellegering, kobolt chromlegering etc..

 RENISHAW er en af verdens førende producenter af måle- og kalibreringsudstyr og Fron-Tech, som siden 1999 har været i front inden for automation, flow og optimering, er eneforhandler i Danmark.